Gribvand Spildevand - Nyhedsbrev juni 2021Årsregnskab 2020En enig bestyrelse har godkendt årsregnskabet for 2020 med et overskud på 8.813.000 kr. Helt centralt for året har været Gribvand Spildevands arbejde med at implementere en spildevandsstruktur med kun to renseanlæg – i henholdsvis Gilleleje og Helsinge.
Der er i 2020 anvendt ca. 70 mio. kr. ud af et budget på 80 mio. kr. på anlægsarbejder, navnlig: - Ombygningen af Gilleleje Renseanlæg
- Havledning i Gilleleje
- Byggemodningsprojekter
- Nedlægning af Smidstrup og Dronningmølle Renseanlæg
- Uvedkommende vand
Årsregnskabet skal endvidere ses i lyset af, at Covid-19 har ændret arbejdsbetingelserne for selskabet. Dels har mange medarbejdere arbejdet hjemmefra, og dels har det givet ændrede arbejdsbetingelser på de større anlægsprojekter, hvor der har været begrænsninger i forhold til både arbejdskraft og levering af materialer.
Læs hele årsrapporten her.
Åbning af Gilleleje Renseanlæg 16. juniSæt kryds i kalenderen den 16. juni, hvor Gribvand Spildevand inviterer til åbning af det ombyggede Gilleleje Renseanlæg. Det foregår på selve anlægget på Idrætsvej 6 fra kl. 14-16. Her kan du møde nogle af de centrale parter bag det klimavenlige anlæg og få en rundvisning på anlægget. Dagens program Kl. 14.00 Velkomst ved adm. Direktør Mette Therkildsen Kl. 14.05 Bestyrelsesformand Jannich Petersen Kl. 14.15 Entreprenøren VAM Kl. 14.20 Rådgiver Rambøll Kl. 14.25 Viceborgmester Bo Jul Nielsen Kl. 14.30 Snoren klippes og anlægget bliver startet Kl. 14.50 Info om rundvisning Kl. 15.00 Rundvisning i grupper Let forplejning Kl. 16.00 Tak for i dag
Husk: deltagelse kræver, at du er coronatestet indenfor 72 timer.
Forbrugervalg 2021– stil op til bestyrelsen i Gribvand Spildevand A/S og få indflydelse på fremtidens spildevandsrensning
For tredje gang i selskabets historie har du nu mulighed for at stille op til bestyrelsen og dermed få indflydelse på fremtidens spildevandsforsyning. Forbrugervalg finder sted hvert fjerde år, og netop i år har du mulighed for at gøre din stemme gældende, da der skal vælges to forbrugerrepræsentanter samt to suppleanter til bestyrelsen, som derudover består af politikere, medarbejdervalgte medlemmer samt en person fra erhvervslivet.
Du kan læse mere om forbrugervalget her
Regnvandsbassiner ved det nye boligområde Ammendrup ParkI forbindelse med det nye byudviklingsprojekt Ammendrup Park syd for Helsinge skal Gribvand fremadrettet overtage kloakanlægget. Området er separatkloakeret, og det betyder, at Gribvand A/S skal aftage spildevand og regnvand fra områdets befæstede arealer. I den forbindelse skal Gribvand Spildevand etablere regnvandsbassiner for at undgå, at kloakkerne overbelastes under skybrud. Projektet er stadig i proces, hvor projektudvikler Ammendrup Park ApS, som er en del af Stendals Group, ønsker og Gribvands nutidige krav skal forenes.
Med venlig hilsen
Gribskov Forsyning
|