1. Hvorfor nu?
Spørgsmål:
Hvorfor nu?
Svar:
Projektet er aktualiseret af, at udledningstilladelsen til langt det største af overløbene med udledning til Arresø via moserne i Ramløse Søkrog ikke er overholdt. Målinger gennemført det seneste år dokumenterer den manglende overholdelse.
Ramløse Øst vil udvide oplandet til overløbet, hvilket betyder, at udledningstilladelsen til overløbene med udledning til Ramløse Søkrog skal revideres. Der er således flere forhold, der tilsammen aktualiserer projektet.
2. Kapacitet af kloakkerne i forhold til Ramløse Øst
Spørgsmål:
For et år siden ved høring vedr. Ramløse Øst udvidelsen med 40 % ekstra spildevand var der ikke et kapacitetsproblem med kloakkerne i Ramløse jf. svar fra politikkerne med henvisning til Gribvand og som angivet i miljøscreeningen til det projekt: …”Kloakeringen vil ikke overbelaste systemet.”…. Men en måned senere end den opgivne miljøscreening har Gribvand nu pludselig en anden holdning: ….”Gribvand har for nyligt oplyst kommunen om, at der er udfordringer med kapaciteten i de nuværende spildevandsledninger i området.” Hvordan kan det være at Gribvand tilsyneladende ændrer deres holdning så markant på mindre end en måned? Og ja det har betydning for nuværende projekt, nemlig i forhold til troværdigheden i det fremlagte kloakeringsprojekt og især valg af løsning selv om det ikke har direkte med nærværende projekt at gøre.
Svar:
Svar er i proces.
3. Indragelse af borgere i Ramløse i planlægningsfasen
Spørgsmål:
Hvorfor er vi borgere i Ramløse overhovedet ikke blevet inddraget i mulige løsninger i foråret 2022, hvor der jf. bilagene og udkastet har været analyser af dette problem og løsninger af det? Det kommer meget pludseligt og uden inddragelse overhovedet – hvorfor?
Svar:
Tillægget til spildevandsplanen blev udarbejdet af Gribskov Spildevand A/S og efterfølgende politisk behandlet uden forudgående orientering af grundejerforeningerne i Ramløse før offentliggørelsen i forbindelse med behandlingen af tillægget i udvalget for Klima, Teknik og Miljø.
Gribskov Kommune og Gribskov Spildevand A/S tilrettelagde det på den måde, fordi man vurderede, at processen ville komme til at forløbe mest hensigtsmæssigt, hvis man først udarbejdede den plan, som man med baggrund i spildevandsplanen fandt fagligt og økonomisk mest hensigtsmæssig, og derefter offentliggjorde planen med henblik på høring og afholdelse af borgermøde.
Det er konstateret på borgermødet og efterfølgende i en lang række kommentarer og spørgsmål fra både grundejerforeninger og grundejere, at de faktiske forhold i vid udstrækning ikke er i overensstemmelse med spildevandsplanen. En del af ejendommene har fået et vilkår om at etablere nedsivning i forbindelse med nybyggeri, og det har medført en uvished blandt en del grundejere om deres aktuelle retsstilling i forhold til afledning regnvand.
4. Hvorfor kun i Ramløse?
Spørgsmål:
Og hvorfor kun i Ramløse?
Svar:
Udfordringerne i Ramløse med overløb findes tilsvarende i andre dele af Gribskov Spildevand A/S´ kloaksystem, og tilsvarende projekter kommer også til disse lokaliteter. Projekterne udføres ikke samtidig på grund af de store omkostninger, men alle problemer af denne karakter skal løses over hele kommunen.
5. Samlet plan
Spørgsmål:
Hvor er den store plan for hele kommunen? Virker lidt som om at der er andre grunde til at det netop er Ramløse der skal gøres noget ved nu.
Svar:
Spørgsmål vedr. en kommunal klimaplan anbefales indgivet som høringssvar på tms@gribskov.dk.
Vedr. plan for kloakrenovering af det samlede kloaksystem foreligger en sådan ikke på nuværende tidspunkt.
Gribskov Spildevand A/S er ved at afslutte en plan for restrukturering af spildevandssystemet og udfører parallelt hermed ledningsrenovering af gamle ledninger i sommerhusområder.
6. Energikrise og inflation
Spørgsmål:
Det er måske ikke gået op for kommunen/Gribvand at der er energikrise og høj inflation, som sandsynligvis vil gøre projektet endnu dyrere end angivet i dokumenterne inden det er etableret og i drift – det vil jo give endnu flere udgifter til borgerne, men også til Gribvand.
Svar:
Det er korrekt, at tidspunktet midt i den aktuelle krise med høje energipriser og inflation ikke er optimal, både i forhold til grundejerne og i forhold til Gribskov Spildevand A/S.
Hvis denne bekymring ønskes inddraget i den videre proces, anbefaler vi at indgive et høringssvar på tms@gribskov.dk.
7. Korrektionstillæg
Spørgsmål:
Er der i etableringsomkostningerne tillagt et korrektionstillægs som det anbefales af Transport ministeriet af en størrelse der afhænger af hvor langt i processen man er (ved et skitseprojekt er det typisk i størrelsesordenen 50 % der tillægges, en andel som så mindskes jo højere detaljeringsgrad)?
Og hvis der ikke er tillagt noget korrektionsbidrag, hvad er der så tillagt i økonomien til uforudsete udgifter? Det kan man ikke se af bilagene.
Svar:
Der er ikke indlagt et korrektionstillæg som anbefalet af Transportministeriet. Der er dog indregnet et tillæg på 20% til uforudsete forhold af anlægsomkostningerne.
8. Priser for kloakker
Spørgsmål:
Hvad koster det at anlægge den nye spildevandsrør per løbende meter inkl. stikledninger/brønde
mv. (den andel Gribvand skal betale)?
Svar:
Der er regnet med en pris pr. meter spildevandskloak på 3.500 kr./meter inkl. brønde og en pris på 15.000 kr. pr. stikledning frem til skel.
Dertil er tillagt 10% af anlægsomkostningerne til dækning af udgifter til rådgivning, myndighedsbehandling, servitutter, forundersøgelser mv.
Alle omkostninger er ekskl. Moms.
9. Økonomisk mest fordelagtige løsning
Spørgsmål:
Mest økonomisk fordelagtige løsning – for hvem? Ikke for borgerne i Ramløse og faktisk heller ikke for Gribvand:
Svar:
Den økonomisk mest fordelagtige løsning er for Gribskov Spildevand A/S og hermed det takstfinansierede forsyningsområde - og dermed også indirekte for alle kloakerede borgere i hele kommunen.
Valget af løsning rummer fremtidige hensyn i forhold til risikoen for yderligt skærpede udlederkrav. Her bortfalder løsninger med bassin og øget overpumpning til Helsinge Renseanlæg, da udvidelse af bassiner og/eller ledningsanlæg vil være relativt meget dyrere at anlægge.
Løsningen, der er valgt, er den mest fordelagtige, når forsyningssikkerhed, reduktion af oversvømmelser med spildevand og skærpede udlederkrav tages i betragtning.
10. Økonomi sammenligning
Spørgsmål:
I tabellen med økonomi ses at løsning med pumpestation ved Søkrogen koster 93 mio. kr. mens løsning med separering er opgivet til at være 100 mio. kr. (dog 80 mio. kr. i tabellen men dette er tilsyneladende opjusteret). Og tillægges så ovenikøbet udgifterne til borgerne ender vi på op mod 130 mio. kr. (minimum, ved 650 matrikler af 50.000,- i snit). Altså er den valgte løsning væsentlig dyrere.
Og løsning med bassin ved Søkrogen koster 145 mio. kr. – altså heller ikke væsentlig dyrere end den valgte løsning på 130 mio. kr.
Svar:
Gribskov Spildevand A/S har vurderet omkostningerne ud fra den økonomi, som belaster selskabet, og har ikke anlagt en samlet vurdering af økonomien som inkluderer borgernes økonomi.
11. Fremtidssikring af eksisterende kloak
Spørgsmål:
Mht. fremtidssikring er de eksisterende kloakrør der nu skal bruges til regnvand vel ikke dimensioneret til en stigning i regnvand i fremtiden? Denne udgift til opgradering/renovering kommer vel så oveni efter et stykke tid?
Svar:
De nuværende fællesledninger skal i fremtiden aflede regnvandet. Ledningerne kan også efter separeringen have udfordringer med overbelastning til følge, men ikke med opblandet spildevand som i dag.
Nedbøren forventes at udvikle sig over de kommende 100 år med en faktor på ca. 1,2-1,3. Ved at fjerne spildevandet fra kloakkerne lettes presset på kloakkerne under regn. Hvor lang tid der, går før klimaudviklingen indhenter gevinsten af spildevandsledningen, vides ikke.
Der er ikke i økonomien indregnet andet end renovering af de mest alvorlige ledningsbrud og deformationer i fællesledningen.
Der er i tillægget beskrevet nogle muligheder for at udlede regnvandet fra den tidligere fællesledning ved separatkloakering via flere udledningspunkter. Man skærer dermed fællesledningen (kommende regnvandsledning) op i nogle mindre dele, og dermed vil oversvømmelser med regnvand fra kloakken være elimineret for de kommende 40-50 år. Muligheden for at etablere flere udledningspunkter er vist nedenfor.
12. Veje og økonomi
Spørgsmål:
Dertil skal det desuden bemærkes at ekstra udgifter til reparation af ødelagte veje ikke er medregnet i dette, da det er helt uundgåeligt at veje lappet med asfalt ikke har nær samme holdbarhed som veje med intakt asfalt (og jeg formoder ikke at vejene efter nedgravning af nyt spildevandsrør bliver reetableret med fuld asfalt i hele vejbredden).
Så tvivlsom at den valgte løsning er den billigste…..?
Svar:
Det er korrekt, at vejene retableres med ”lapper” i overensstemmelse med de regler der gælder, for vejene i forhold til tung trafik mv.
13. Reduktion i udledning i forhold til alle udledninger fra Gribskov Kommune
Spørgsmål:
Det fremgår ikke af bilagene, hvor stor en reduktion den foreslåede løsning i Ramløse vil reducere overløb til Arresø med sammenlignet med hvor meget der udledes I ALT til Arresø fra HELE Gribskov Kommune, eller hvor stor reduktionen vil være ift. AL udledning fra ALLE.
Så hvor stor en procentdel er reduktionen ved denne løsning ift. Gribskov Kommunes samlede udledning til Arresø?
Svar:
Det er korrekt, at der ikke er redegjort for reduktionen, der opnås i udledningen fra overløbene i forhold til Gribskov Kommunes samlede udledning eller søens samlede spildevandsbetingede belastning.
Udledningen fra overløbene er estimeret til årligt 550 kg N og 73 kg P som gennemsnit over årene.
Udledningen fra Helsinge Renseanlæg udgør årligt ca. 5.300 kg N og 375 kg P i gennemsnit. Fra de øvrige overløb i Annisse, Tisvilde, Vejby og nogle mindre byer udledes der også forurening. Samlet årlig udledning fra disse kilder udgør skønsmæssigt 50% af udledningen fra overløbene i Ramløse – altså ca. 250 kg N og 35 kg P i gennemsnit.
Udledningen fra Ramløses overløb udgør således ca. 9% N og 15% P af den samlede udledning fra Gribskov Kommune.
14. Reduktion i udledning i forhold til alle udledninger til Arresø
Spørgsmål:
Og hvor stor en procentdel er reduktionen ift. al udledning til Arresø?
Svar:
Hillerød Kommune udleder til Arresø fra et renseanlæg, der er belastet med 7-8 mio. m³ spildevand årligt.
Meget overordnet vil udledningen fra dette renseanlæg være ca. 5 gange større end udledningen fra Helsinge Renseanlæg. Udledningen fra overløbene i Hillerød har det ikke været muligt at fremskaffe nærmere data for.
Samlet for hele Arresø udgør udledningen fra overløbene i Ramløse omkring et par procent af den totale spildevandsudledning til Arresø.
15. Er udgiften givet godt ud?
Spørgsmål:
Det vil jo være relevant at vide om Gribvands udgift på 100 mio. kr. samt vores direkte udgifter på i størrelsesordenen i hvert fald 30 mio. kr. (650 husstande af 50.000,-) er penge givet bedst ud ift. at gøre noget for miljøet?
Svar:
Der findes ikke noget entydigt svar på spørgsmålet.
Mest miljø for pengene er en diskussion, der ofte kommer op og særligt ved projekter som dette. Diskussionen vil altid være funderet i personlige holdninger og meget lidt fakta, der kan sammenligne opnået effekt i forhold til afholdt udgift.
16. Den ”fjerde” løsning med nedsivning
Spørgsmål:
Der er kun kigget på 3 alternativer, hvad med andre alternativer så som løsning a la den i Annisse, evt. i delområder (nedsivning via faskiner på egen grund og lokale regnvandsområder til opsamling af regnvand/faskineløsninger fra veje mv.)? Hvorfor er de ikke kigget på?
Svar:
Gribskov Spildevand A/S kan ikke overfor byrådet anmode om at gennemføre en løsning med nedsivning af regnvand fra ejendomme og veje, fordi denne løsning kun kan gennemføres på frivillig basis. Man kan ikke vedtage et tillæg, der reducerer i grundejeres rettigheder vedr. afledning af regnvand til offentlig kloak. Sådanne rettigheder kan kun afstås frivilligt.
Denne grad af frivillighed vurderede Gribskov Spildevand A/S, ikke er til stede i hele Ramløse, men baggrunden for ikke at lancere løsningen var ikke denne vurdering, men den lovmæssige komplikation ved at anbefale løsningen overfor byrådet.
På borgermødet fremhævede Gribskov Spildevand A/S flere gange, at man er indstillet på at understøtte etablering af en nedsivningsløsning for hele Ramløse eller for dele af Ramløse, hvis frivilligheden til at udtræde af kloakforsyningen for regnvand er til stede blandt grundejerne.
Gribskov Spildevand A/S udmeldte også, at man er parat til at rådgive grundejere og grundejerforeninger om mulighederne for sådanne løsninger. Sådanne løsninger er allerede gjort mulige i spildevandsplanen, idet det er oplyst, at udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand generelt er muligt i hele kommunen, blot skal der kunne opnås tilladelse til alternativ bortskaffelse af regnvandet. I praksis skal der kunne opnås en nedsivningstilladelse.
17. Andel af regnvandet der i dag nedsiver
Spørgsmål:
Hvor stor en del af regnvandet der ledes til kloakkerne i dag er fra hustage hhv. veje/befæstede arealer?
Svar:
Svar er i proces.
18. Opdatering af oplysninger om nedsivning af regnvand
Spørgsmål:
Og er oplysningerne opdaterede? Irisvej og Søkrogvej er for nogle år siden blevet renoveret og udleder ikke regnvand til kloak men har alene nedsivning via faskiner.
Svar:
Det er Gribskov Spildevand A/S´s vurdering, at en spildevandsplan har til formål at redegøre for de retlige forhold, og de retlige forhold bør være i overensstemmelse med de aktuelle forhold.
Retten og pligten til afledning af regnvand følger af spildevandsplanens kloakeringsform og oppebæres af grundejerne, medmindre grundejerne frivilligt er udtrådt.
Der er behov for at få afklaret, om ejendomme, der har fået meddelt byggetilladelser med vilkår om nedsivning af regnvand, kan sidestilles med ejendomme, der frivilligt er udtrådt af kloakforsyningen for regnvand i henhold til §16 i Spildevandsbekendtgørelsen.
19. Overensstemmelse mellem model og virkelighed
Spørgsmål:
Generelt udlægges det i bl.a. referatet om beslutningen at der flere steder er problemer med urenset spildevand på terræn ifm. kraftig regn, men det problem er jo ikke særlig stort jf. oversvømmelseskortet vist i ”Separering af kloak i Ramløse, Valg af løsninger til nedbringelse af udledning fra overløb til Arresø og oversvømmelser i Ramløse under regn”, der viser beregnet oversvømmelse men at det kun er nogle af disse der rent faktisk er forekommet. Så måske er der ikke helt overensstemmelse mellem model og virkelighed? Der kunne med fordel have været lavet en rundspørge til samtlige borgere i Ramløse således at modellen kunne valideres op mod dette.
Svar:
Med udgangspunkt i, at eksisterende udledningstilladelse ikke er overholdt, og at der forekommer skadesvoldende oversvømmelser, er der foretaget to beregninger:
Udledning til Arresø:
Udledningen til Arresø er beregnet ved en model, der tager udgangspunkt i, at alle tagflader og vejarealer afvandes til kloakken.
Resultaterne for de udledte mængder under regn stemmer nogenlunde overens med de målinger, som der er foretaget på det mest betydende af overløbene og som dækker ca. 2/3 af det samlede opland. Det, der er interessant ved beregningerne, er, at selvom et stort antal ejendomme og vejarealer nedsiver regnvandet, tyder det på, at regnvandet alligevel finder frem til kloakken via utætheder i både de private og offentlige kloakker (Gribskov Spildevand A/S' fælleskloak). Derudover er en ny spildevandsledning, der er lagt i nye og plastmaterialer, tæt. Det udelukker indsivning fra jorden via utætheder, både på private grunde og i det offentlige system.
Oversvømmelser:
Det er beregnet, at de hårdest belastede områder i form af
oversvømmelser er sammenfaldende med de ejendomme, der i praksis oplever
alvorlige gener.
Oversvømmelsesberegningerne er behæftet med nogen usikkerhed, fordi tilstanden af kloakkerne i form af utætheder, brud, forskudte samlinger, rødder, deformationer og generel tæring af de gamle betonmaterialer, spiller ind.
20. Usikkerhed på beregninger
Spørgsmål:
Der står at de beregnede mængder er behæftet med usikkerhed – hvor stor er denne usikkerhed omtrent? Relevant ved en vurdering af hvilke effekt dette forslag vil have på Arresøs miljø.
Svar:
Det er vanskeligt at vurdere usikkerheden, fordi forudsætningerne for beregningerne i nogen grad er blevet udfordret med oplysningerne om de ikke registrerede nedsivningsanlæg.
På den anden side understøttes beregningerne af de foreliggende målinger på udledningen fra det betydende af overløbene og af observationer gjort af ejendomme, der er beliggende i de hårdest ramte områder.
Et skøn på usikkerheden er på +/- 15-20%.
21. Opnåelse af tilladelse til nedsivning af regnvand
Spørgsmål:
Hvornår vil man ikke kunne få tilladelse til nedsivning på egen grund? Hvilke ting vil forhindre dette?
Svar:
Svar i proces.
22. Eksisterende fælleslednings kapacitet og sikkerhed mod oversvømmelser
Spørgsmål:
De nye spildevandskloakker skal være fremtidssikring med en levetid på 100 år. Men hvad med de nuværende ledninger der skal kunne håndtere nuværende og øget mængder regn i fremtiden? Er de overhovedet i en stand der kan håndtere større og større mængder regnvand og særligt skybrud i fremtiden – og i hvor lang til frem? Er en renovering af disse eksisterende rør med i omkostningerne på de 100 mio. kr. for Gribvand eller kommer vi borgere selv til at skulle betale dette på et senere tidspunkt?
Svar:
Der skal indledningsvist bemærkes, at borgere ikke direkte kommer til at betale for istandsættelse af spildevandsselskabets ledninger, men kun via kloakfællesskabet og dermed vandafledningsbidraget. Hvis der med spørgsmålet henvises til de private ledninger indenfor skel, er svaret at det vil være borgernes private udgift.
Med hensyn til Gribskov Spildevand A/S' fællesledning:
De nuværende fællesledninger skal i fremtiden aflede regnvandet. Disse vil også efter separeringen have udfordringer med overbelastning til følge, men ikke opblandet med spildevand som i dag.
Nedbøren udvikler sig over de kommende 100 år med en faktor på ca. 1,2-1,3. Det betyder i praksis, at hyppigheden for overbelastning vil stige tilsvarende. Ved at fjerne spildevandet fra kloakkerne lettes presset på kloakkerne under regn, men udviklingen i klimaet vil indhente denne gevinst. Hvor lang tid der vil gå, vides ikke.
Der er ikke i økonomien indregnet andet end renovering af de mest alvorlige ledningsbrud og deformationer i fællesledningen.
Der er i tillægget beskrevet nogle muligheder for at udlede regnvandet fra den tidligere fællesledning ved separatkloakering, via flere udledningspunkter, hvormed man yderligere reducerer oversvømmelser. De flere udledningspunkter er vist nedenfor.
23. Borgernes økonomi
Spørgsmål:
Det fremgår af oversigt over matrikler at der er omtrent 900 matrikler der bliver berørt af dette. I udkast og øvrige bilag står der nævnt 650, det stemmer ikke overens. Kan man forvente at borgerens samlede økonomiske andel vil blive væsentlig større end angivet i tabel med økonomi i ”Separering af kloak i Ramløse, Valg af løsninger til nedbringelse af udledning fra overløb til Arresø og oversvømmelser i Ramløse under regn”? Og i så fald vil den samlede udgift jo også blive højere (borgerns og Gribvands samlede bidrag).
Svar:
De omtalte 900 matrikler kan ikke umiddelbart genkendes, men uanset hvor tallet er nævnt, er der i Ramløse lidt over 600 ejendomme, der er berørt af planerne. Lodsejerlisten i tillægget til spildevandsplanen rummer desværre ved en fejl også de ejendomme, der er beliggende i Søfryd. Fraregnes disse i lodsejerlisten fås lidt over 600 ejendomme.
Om udgifterne bliver højere end estimeret kan ikke udelukkes. De fleste ejendomme i Ramløse vurderes overordnet ud fra luftfoto over området at ligge i den lave ende af skalaen for udgifter ved separering på grundene.
Den største usikkerhed ved estimatet er det forhold, at de kommende års økonomiske situation tegner usikker, og med den høje inflation vil priserne stige. Omvendt kan der indtræde en afmatning i byggebranchen som medfører lavere priser på materialer og arbejdskraft. Endelig skal udviklingen i reallønnen også indregnes, hvis man skal forholde sig til, om økonomien for grundejerne holder.
Det samme gælder naturligvis også for Gribskov Spildevand A/S' udgifter og indtægtsgrundlag, som i dag reguleres via statens tilsyn med forsyningerne.
24. Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand
Spørgsmål:
Hvorfor kan man ikke administrere en ordning med tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for del-områder her i Ramløse når nu man kunne i Annisse for 4 år siden – hvorfor er det nu for svært?
Svar:
Tidligere blev al frakobling betragtet som gunstig for
kloakledningens belastning, hvorved der blev tilbagebetalt
tilslutningsbidrag uden konkret vurdering af økonomisk fordel for
Gribskov Spildevand A/S. I dag foretages der jf. betalingsvedtægten en konkret vurdering af, om der kan opnås en økonomisk fordel for Gribskov Spildevand A/S. Det er derfor ikke givet, at man kan få tilbagebetalt tilslutningsbidrag ved udtræde af kloakforsyningen.
Formuleringen vedr. administrative besværligheder i forbindelse med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag er indskrevet i et af dokumenterne, der ledsagede den politiske behandling af tillægget til spildevandsplanen. Formuleringen er uheldig, og administrative besværligheder med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag er og kan ikke være et argument for, om man vælger at tilbagebetale tilslutningsbidrag. Formuleringen beklages, og der bør ses bort fra den fremadrettet.
25. Miljøscreening af tillægget
Spørgsmål:
Hvad er de miljømæssige konsekvenser af at skulle grave samtlige veje op i Ramløse for at anlægge nye spildevandsrør samt anlægge nye bassiner mv.? I Miljøscreeningen er der alene forholdt sig til anlægget i drift, altså EFTER anlægsfasen.
Svar:
Det er korrekt, at screeningen kun omfatter tillæggets miljømæssige konsekvenser i driftsfasen.
Reglerne er, at selve projektet, når det foreligger, underkastes en miljøscreening for de anlægstekniske forhold.
26. Notat af 9. juni 2022
Spørgsmål:
Ønsker at få udleveret baggrundsnotat ”Forbedret afløbsløsning for Ramløse – Vurdering af muligheder for nedbringelse af aflastninger og eliminering af oversvømmelser” fra 9. juli 2022.
Svar:
Dokumentet lægges ud på FAQ.
27. Miljøscreening af Ramløse Øst
Spørgsmål:
Og så må det sluttelig bemærkes, at selv om en ændring af kloakeringsforholdene evt. vil kunne gøre det muligt at tilkoble en evt. ny massiv bebyggelse i Ramløse Øst vil der stadig være forhold der ikke er behandlet tilstrækkeligt i miljøscreeningen derfra til at det kan konkluderes at der ikke skal udarbejdes en fuld miljøvurdering for dette projekt Ramløse Øst.
Svar:
Svar i proces.
28. Form og tidspunkt for information om projektet
Spørgsmål:
Årsag til den valgte form og tidspunkt for information om projektet?
Svar:
Tillægget til spildevandsplanen blev forberedt af Gribskov Spildevand A/S og efterfølgende politisk behandlet uden forudgående involvering af grundejerforeningerne i Ramløse før offentliggørelsen i forbindelse med behandlingen af tillægget i udvalget for Klima, Teknik og Miljø.
Forløbet blev aftalt mellem Gribskov Kommune og Gribskov Spildevand A/S som mest hensigtsmæssigt, idet man først udarbejdede den plan, som man med baggrund i spildevandsplanen fandt fagligt og økonomisk mest hensigtsmæssig, og derefter offentliggjorde planen med henblik på høring og afholdelse af borgermøde.
Det er konstateret på borgermødet og efterfølgende i en lang række kommentarer og spørgsmål fra både grundejerforeninger og grundejere, at de faktiske forhold i vid udstrækning ikke er i overensstemmelse med spildevandsplanen. Tilsyneladende har en stor del af ejendommene fået vilkår om at etablere nedsivning i forbindelse med byggetilladelse. Uoverensstemmelsen i forhold til de faktiske forhold har medført uvished blandt en del grundejere om deres aktuelle retsstilling i forhold til pligten til at aflede regnvand til kloakken henholdsvis til nedsivning.
29. Behov for renovering af kloakkerne på privat grund
Spørgsmål:
Er der behov for renovering af kloak for nuværende boliger?
Svar:
Kloakkerne på de private grunde er alle fra tidspunket, hvor kloakeringen af Ramløse blev gennemført, dvs. de er omkring 50-60 år gamle – enkelte nok op til 70-75 år gamle.
Kloakker holder typisk omkring 75 år, så kloakkerne på grundene er ved at nærme sig tidspunktet for en renovering eller udskiftning. Formelt er det Gribskov Kommune der er myndighed i forhold til, om kloakker fungerer miljømæssigt (tæthed i forhold til udsivning til jorden), hygiejnisk (typisk i forhold til om der løber spildevand ud på terræn) og teknisk (typisk i forhold til, om brud på kloakken kan medføre fare for mennesker).
I praksis er det grundejerne, der styrer renoveringen på privat grund. Det er et spørgsmål om grundejernes egne ”tolerancegrænser” for de tre ovennævnte emner. Det vurderes, at de fleste private kloakker vil skulle udskiftes indenfor en horisont på 10-30 år.
30. Behov for separering af overfladevand og spildevand
Spørgsmål:
Er der behov for separering af overfladevand og spildevand for nuværende boliger?
Svar:
Der er behov for at få skilt spildevand fra regnvand, fordi sammenblandingen er årsag til den manglende overholdelse af udledningstilladelserne til de fire overløb i Ramløse. Særligt når tilladelserne revideres, og kravene forventeligt skærpes, vil behovet blive endnu mere udtalt.
Efter Gribskov Spildevand A/S´ vurdering har alle ejendomme, der ikke er frivilligt udtrådt efter Spildevandsbekendtgørelsens §16, dog ret og pligt til afledning af regnvand til kloakken med baggrund i den gældende kloakeringsform som fælleskloakeret, jf. spildevandsplanen. Med undtagelse af de 25 ejendomme der er udtrådt efter §16 i Spildevandsbekendtgørelsen (og angivet på spildevandsplanens kortgrundlag).
Hvordan de skærpede krav i udledningstilladelsen skal imødegås, om det er ved separeringsløsning som tillægget fastslår, eller om det skal ske ved andre løsninger som mere naturligt udspringer af de faktiske forhold, må tiden vise. Uanset hvilken løsning der vælges, vil den grundlæggende faglige tilgang være, at regnvand og spildevand skal adskilles.
31. Ramløse Øst årsag til projektet?
Spørgsmål:
Er Ramløse Øst årsag til projektet nu?
Svar:
Der er flere årsager til projektet.
Udledningstilladelserne for overløbene skal revideres, og der imødeses en stramning af de nuværende tilladelser med op til 95%. Det betyder, at antallet af udledninger skal nedbringes fra 5 om året til 1 hvert femte år.
Derudover har bebyggelsen Ramløse Øst aktualiseret behovet, idet datidens grundlag ikke længere er gældende for de nuværende tilladelser, som blev meddelt for 40 år siden.
Det er en kendt udfordring i branchen, at eksisterende udledningstilladelser ikke rummer ændringerne sket siden anlæggets etablering. Ændringerne er mangeartede og kan være byggemodninger, vejudvidelser, øget befæstelse, klimaændringer mm.
32. Placering af ny spildevandsledning
Spørgsmål:
Hvor placeres spildevandsledningen ift nuværende fællesledning?
Svar:
Den nye spildevandsledning placeres i vejene i frostfri dybde, hvilket er ca. 1 meter fra terræn til top af ledningen. Det betyder, at bunden af ledningen kommer til at ligge ca. 1,2-1,3 meter under terræn som det højeste, og op til ca. 2,0 meter fra terræn som det dybeste.
Der er dog to forhold, der kan påvirke dette:
- Alle ejendomme skal kunne aflede vand uden brug af pumpning fra stueplan til bund af ledning. Dette kan betyde, at ledningen kommer til at ligge dybere i områder, hvor ejendommene ligger lavere end vejen
- Dybdepunkter på vejen kan komme til at bestemme minimumsdybden for ledningen, hvorfor ledningen kan komme til at ligge dybere på strækninger, hvor vejen ligger på en lokal bakke.
33. Ny spildevandsledning og ejendomme med nedsivning
Spørgsmål:
Hvilken betydning får det for ejendomme hvor overfladevand er eller bliver nedsivet på egen grund?
Svar:
For ejendomme med nedsivning kan projektet betyde, at der skal anlægges en ny spildevandsledning på grundene, fordi den nuværende kloakledning på ejendommen har et dybere forløb end den kommende spildevandsledning i vejen.
34. Placering af nyt kloakstik
Spørgsmål:
Af planen fremgår det, " Den nærmere placering af kloakstik aftales mellem forsyningsselskab og grundejere" hvem afgør?
Svar:
Kloakstikkene er forsyningens pligt og ret at anvise placeringen af. Gribskov Spildevand er dog indstillet på, at stikkene placeres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til ejendommenes behov.
35. Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag
Spørgsmål:
Udgangspunktet er at der ikke tilbagebetales. Der er tidligere tilbagebetalt. Hvor er lighedsprincippet?
Svar:
Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand er tidligere sket ud fra den betragtning, at der på sigt ville blive en økonomisk fordel eller ligeværdighed for spildevandsselskabet i takt med at flere og flere ejendomme ville udtræde, og selskabet dermed ville få reduceret kommende udgifter til f.eks. opfyldelse af udledningstilladelserne. Perspektivet har været, at alle aktiviteter, der reducerer mængden af regnvand i fællesledningen, vil være en fordel for alle.
Den praksis er efterfølgende blevet skærpet således, at tilbagebetaling af tilslutningsbidrag nu forudsætter en mere direkte og dokumenterbar økonomisk fordel eller ligeværdighed for selskabet, og dermed kan man ikke nu forvente, at udtrædelse automatisk medfører tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.
Man kan spørge ind til om lighedsprincippet i denne situation opretholdes. Der er tale om en ændring af en praksis, som spildevandsselskabet både tidligere og i dag er forpligtet til at fastlægge. Når praksis for tilbagebetaling ændres, vil ejendomme kunne opleve det som uens behandling, brud på et lighedsprincip, men juridisk er der ikke tale om brud på et lighedsprincip.
36. Administrative besværligheder – tilbagebetaling af tilslutningsbidrag
Spørgsmål:
Er administrative besværligheder et godt og gangbart argument overfor kunder/ejerne ?
Svar:
Formuleringen vedr. administrative besværligheder i forbindelse med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag er indskrevet i et af dokumenterne, der ledsagede den politiske behandling af tillægget til spildevandsplanen.
Formuleringen er uheldig, og administrative besværligheder med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag er og kan ikke være et argument for, om man vælger at tilbagebetale tilslutningsbidrag.
Formuleringen beklages, og der bør ses bort fra den fremadrettet.
37. Økonomisk fordel
Spørgsmål:
Opnår Gribvand økonomisk fordel i de områder hvor der tidligere er nogle grundejere der har frakoblet med tilbagebetaling og hvor der er nogle som ikke har deltaget ?
Svar:
I de tilfælde, hvor Gribskov Spildevand A/S har tilbagebetalt tilslutningsbidrag til ejendomme, der er udtrådt i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens §16 i områder, hvor kun en del af ejendommene indgik (omkring 2018-2019), er det sket ud fra en betragtning om, at der ville være en økonomisk gevinst eller økonomisk ligeværdighed for selskabet på sigt.
I dag må konstateres, at den umiddelbare økonomiske fordel ikke var til stede i et omfang, der kunne begrunde fuld tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, hvis perspektivet er som nu, at udledningstilladelsen fra hele området skal opdateres.
I dag tilbagebetales tilslutningsbidrag, hvis Gribskov Spildevand A/S vurderer, at der er en økonomisk gevinst eller økonomisk ligeværdighed for selskabet.
38. Forurenet vejvand
Spørgsmål:
Er vejvand forurenet -og i givet fald, kan det ændre status рå ren jord til forurenet jord ?
Svar:
Regnvand fra veje er forurenet med tungmetaller, miljøfremmede stoffer, organiske stoffer og næringsstoffer mv. Det kan ikke udelukkes, at regnvand fra veje kan forurene undergrunden i et omfang, der kan medføre, at jorden kan blive klassificeret som forurenet.
39. Tillæggets tilbliven
Spørgsmål:
Hvornår har Gribskov kommune besluttet, at planerne også omfatter det nordvestlige opland ?
Svar:
Projektet omfattede i sin opstart ikke det nordvestlige opland, men blev af Gribskov Kommune efterfølgende medtaget. Oplandet blev inddraget omkring d. 1. juli 2022.
40. Tidsplan for udførelse af Gribskov Spildevand AS´ del af projektet
Spørgsmål:
Hvornår udfører Gribvand projektet ?
Svar:
Projektet udføres frem til ultimo 2027.
På dette tidspunkt skal alle grundejere have separeret på grundene og tilsluttet spildevandet til den nye spildevandsledning. Dette naturligvis under forudsætning af, at projektet gennemføres som beskrevet i tillægget til spildevandsplanen.
41. Forsinkelse
Spørgsmål:
Hvis projektet forsinkes, bliver tidsfristen for grundejerne ændret tilsvarende ?
Svar:
Hvis projektet forsinkes, vil det være Gribskov Kommune der afgør, om tidsfristen for grundejerne skal forlænges.
Gribskov Spildevand A/S vil til enhver tid anbefale, at tidsfrister overfor grundejere forlænges, hvis Gribskov Spildevand A/S´ projekt forsinkes.
42. Tid til grundejernes arbejder
Spørgsmål:
Er der afsat fornøden tid til grundejernes del ?
Svar:
I tidsplanen er der afsat fem år til alle grundejernes planlægning af, hvorledes separeringen skal ske på grundene, fordi alle får samme frist for tilslutning til spildevandskloakken d. 31/12 2027.
Fem år for grundejerne til at udføre kloakarbejderne på grundene vurderes at være tilstrækkelig tid til både at udføre arbejdet og også, for de fleste grundejeres vedkommende, til at skaffe den fornødne økonomi.