Gribskov Forsyning - din vej til et renere Gribskov

 

Har din virksomhed et stort vandforbrug?

Folketinget har besluttet, at betaling for spildevand skal være mere kostægte, så spildevandstaksten er afhængig af vandforbrugets størrelse. Derfor blev der indført en trappemodel pr. 1. januar 2014 for den variable del af vandafledningsbidraget for ejendomme med et årligt vandforbrug på mere end 500 m3. Det er en forudsætning, at ejendommen bruges til erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår.

Taksterne differentieres

Trappemodellen betyder, at kubikmetertaksten falder ved stigende vandforbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget skal derfor opkræves efter differentierede takster, som er fuldt indfaset i 2018.

Herunder fremgår de tre forskellige trin i trappemodellen:

  • Trin 1 er vandforbrug til og med 500 m3 om året.
  • Trin 2 er vandforbrug over 500 m3 og op til og med 20.000 m3 om året. Taksten på dette trin er i 2018 fuldt indfaset 20 % lavere end taksten for trin 1.
  • Trin 3 er vandforbrug over 20.000 m3 om året. Taksten på dette trin er i 2018 fuldt indfaset 60 % lavere end taksten for trin 1.

Gribskov Spildevand orienterer alle kunder med et årligt vandforbrug på over 500 m3 pr. brev om den nye trappemodel. Har du yderligere spørgsmål? Kontakt venligst Gribskov Spildevand på:


Sådan virker trappemodellen
En ejendom, der har et årligt vandforbrug på 30.000 m3 betaler for de første 500 m3 efter den højeste takst (takst 1), for de næste 19.500 m3 betales efter den mellemste (takst 2) og for de resterende 10.000 m3 betales efter den laveste takst (takst 3).


Yderligere oplysninger

Naturstyrelsens overordnede hjemmeside om trappemodellen

Naturstyrelsens vejledende notat om trappemodellen

 

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribskovforsyning.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribskovforsyning.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --