Gribskov Forsyning - din vej til et renere Gribskov

 

Græsted Renseanlæg bliver ombygget til pumpestation 


Endnu en hurdle er nået i moderniseringen af spildevandsrensningen i Gribskov Kommune. Marts 2022 fik vi leveret en stor pumpestation til Græsted Renseanlæg, og så snart den er nedgravet og tilkoblet en trykledning, bliver spildevandet fra Græsted ført ind til Gilleleje Renseanlæg, som fremover skal håndtere rensningen.

 

Stor pumpestation

For at kunne pumpe al spildevandet fra Græsted ind til Gilleleje er der brug for en stor pumpestation. Den bliver udstyret med to pumper, som hver især kan pumpe 50 ltr. spildevand pr sekund svarende til 180 m3/t til Gilleleje Renseanlæg. 


Sådan ser de store pumpebrønde ud, inden de bliver nedgravet.

Den samlede pumpestation får en udvendig diameter på 2.86 m, en udvendig længde på 5.66 m. og en indvendig dybde på 5.1 m. Det er således et pænt stort hul med grundvandssænkning, der skal graves, for at få pumpestationen ned i den rigtige dybde.

2 renseanlæg klarer al spildevandet fra 2023

Græsted pumpestation forventes færdig i juni 2022, og så er vi et skridt nærmere mod at få nedlagt alle de små og utidssvarende renseanlæg i kommunen. Allerede i 2020 blev Smidstrup Renseanlæg nedlagt, og frem mod sommeren står renseanlæggene i Vejby, Tisvilde og Udsholt for tur. Anlægget i Rågemark bliver først nedlagt i 2023.

Når anlægget i Rågemark er nedlagt, bliver al kommunens spildevand renset på vores store, moderne renseanlæg i Gilleleje og Helsinge – til stor gavn for miljøet. 

 

 
Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribskovforsyning.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribskovforsyning.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --