Oversvømmelse
Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser, og hvordan du
kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.
Hvad kan du gøre, når ekstremvejret kommer?
Kend dine rettigheder og pligter
Hvem har ansvaret for kloakken?
Oversvømmelse og skybrud
Vand i kælderen?
Sådan håndterer du regnvand på egen grund
Hvad gør jeg, hvis der er vand i kælderen?
Der kan være flere årsager til, at din kælder er blevet oversvømmet. Massive regnskyl kan forårsage:
- at der sker en tilbagestuvning fra hovedkloakken
- at stikledningen er tilstoppet, så spildevandet fra ejendommen ikke kan komme ud i hovedkloakken.
Hvis stikledningen er tilstoppet, skal du kontakte et firma, som kan rense den. Rensningen på din egen grund står for egen regning. Ejer du ikke selv din bolig, skal du kontakte din udlejer.
Er der installeret et højvandslukke i dit kældergulv eller samlebrønden, kan oversvømmelsen skyldes lukkemekanismen i højvandslukket. Kontrollér at lukkemekanismen fungerer, og om noget har sat sig fast.
Hvis vandet løber ned ad kældervæggen, kan det skyldes følgende forhold:
- Tagnedløbsbrønden kan være stoppet med sand.
- Tagnedløbet kan være i stykker.
- Ejendommens omfangsdræn kan være i stykker.
Under alle omstændigheder er det klogt at kontakte en autoriseret kloakmester, som kan hjælpe dig med problemet.