Regnvandsbassiner
I 2011 opførtes regnvandsbassin i Esrum
Regnvandbassinet er placeret på Ålykkevej i Esrum. Bassinet kan håndtere 200 m3 regnvand og blev integreret i de naturlige landskabsdele som en form for rekreativt område med grøn beplantninger mv.
I 2010 fik Pinus-området nyt regnvandsbassin og bedre kloakering
Pinus-området blev sikret mod oversvømmelser i fremtiden. Det drejer sig mere præcist om Pinusvej, Pinuslunden og Pinusparken i Helsinge. Området havde i gennem længere tid været plaget af oversvømmelser, som skyldes hyppigere, ekstreme regnskyl. Projektet udvidede den eksisterende kloakledning således, at regnvand hurtigere og mere effektivt ledes væk fra gaderne og hen til det eksisterende regnvandsbassin ved Pinusvej. Der blev gravet en ny stor ledning ned, som blev ført fra bassinet ved Pinusvej og under Kildevej. Ledningen videreførtes 400 meter ned over marken ved Dalvej til et nyt stort åbent regnvandsbassin. Se billede 1 og billede 2.
I 2010 opførtes nyt underjodrisk opsamlingsanlæg i Blistrup
Det underjordisk opsamlingsanlæg benyttes til både regnvand og spildevand – et såkaldt fælles bassin. Anlægget er dimensioneret til at opsamle i alt 800 m3 vand. Anlægget blev opført fordi Gribvand Spildevand, vil forsøge at håndtere fremtidens større regnmængder, således at vi undgår problemer såsom oversvømmede kloaker og opstigende vand i kældre mv. Det nye anlæg blev placeet i Blistrup langs Helsingevej ved pumpestationen nær OK tankstationen.