Gribskov Forsyning - din vej til et renere Gribskov

 

Spørgsmål og svar



Hvad skal jeg gøre hvis jeg er med i ordningen uden at have en samletanke eller bundfældningstank?

Først skal du sikre, at din BBR-meddelelse er korrekt. Hvis oplysningerne i din BBR-meddelelse ikke er korrekte, skal du kontakte Gribskov Kommune med oplysninger om hvilket afløbssystem, der er på ejendommen. Du er forpligtet til at sikre, at din BBR-meddelelse er opdateret. Læs mere på din BBR-meddelelse. Derefter sender du et brev eller mail til Gribskov Spildevand A/S med oplysninger om, at du ikke har en bundfældningstank eller samletank. Husk at oplyse hvilket spildevandsanlæg du har på din ejendom.

Kan kommunen virkelig bestemme hvem der skal tømme min tank ?

Ja, det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 47, at kommunen kan lave et regulativ for tømningsordningen, og at ordningen er obligatorisk for alle grundejere. Langt de fleste kommuner i Danmark har tømningsordninger.

Kan jeg få vakuumsuget min samletank?

Ja. Du skal specielt oplyse tømningsentreprenøren om, at du ønsker din tank vakuumsuget. Du skal være opmærksom på, at vakuumsugning for eksempel tømmer vandlåsene, og at du selv skal efterfylde vandlåsene lige efter tømning.

Kan jeg påvirke, hvordan det skal foregå?

Du er velkommen til at kontakte tømningsentreprenøren og høre om muligheden for at opfylde specielle ønsker.

Gribskov Forsyning A/S har oprettet et Kundeforum, hvor repræsentanter for grundejerne kan drøfte tømningsordningen med Gribskov Forsyning A/S. Paraplyorganisationerne for grundejerforeningerne: Grundejerforbundet, Grundejersammenslutningen og Landliggersammenslutningen er repræsenterede i Gribskov Forsynings Kundeforum. 

Kan jeg få dispensation fra tømningsordningen?

Ejendomme med et meget lavt vandforbrug kan ansøge om dispensation. Forbruget de seneste 2 år skal være mindre end 5 m³/år. Ansøgning 

Kan der ske noget, hvis jeg alligevel ikke bruger Gribskov Forsynings entreprenør?

Overtrædelse af regulativets bestemmelser eller undladelse af at efterkomme forbud eller påbud kan straffes med bøde.

Kan jeg se, hvornår min tank sidst er tømt?

Ja, hvis du loger på tømningsdatabasen. Se hvordan her 

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribskovforsyning.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribskovforsyning.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --